Tag en anden organisation i hånden og skab jeres næste unge-indsats.
Hvornår: Onsdag den 17. juni og torsdag den 6. august
Kulturen rummer et overvældende potentiale for social forandring for unge i forskellige udfordrende situationer. Det vil vi være med til at sætte strøm til, og du kan ansøge om at være med!
Hvem skal I være?
I skal være et hold af: 1 kulturaktør + 1 anden type organisation, der arbejder med unge i sårbare og/eller udsatte positioner. I skal ville noget fedt sammen, og I skal være klar på at udvikle jer og det fælles projekt. I skal tilmelde 2 fra hver organisation.
Hvad skal I være med i?
Et todages udviklingsforløb hvor I vil blive udfordret, guidet, underholdt og forkælet. I skal arbejde med en fælles ide til at skabe nye fede fællesskaber og social forandring for unge.
Hvad får I ud af det?
I får to fede udviklingsdage i skønne rammer med f.eks.; Dybere forståelse for unge, stærkere samarbejde, konkrete ideer, en faciliteret udviklingsproces.
Begge workshops afholdes i Skanderborg, og nummer 2 foregår midt under Smukfest, hvor I tilbydes et torsdagsarmbånd så I kan glide fra workshop og ud i Bøgeskoven.
Hvad forventer vi af jer?
At I deltager på begge dage, at I vil arbejde med en hjemmeopgave imellem gangene, at I tør tænke stort, skævt og skægt, og at I kommer som et hold på tværs af to organisationer.
Hvad skal I gøre nu?
I skal sende en fælles ansøgning til rasmus@danskkulturliv.dk hvor I forklarer:
- Hvilke to organisationer I er
- Hvilke personer der skal med (deres titler og arbejdsopgaver)
- Hvorfor I gerne vil med
- Hvilke ideer til samarbejder I har forud for forløbet
Deadline: 28. maj
Pris: Det er gratis at deltage inkl. festivalarmbånd, forplejning og så videre. I skal selv sørge for transport og evt. overnatning.
Vi glæder os til din ansøgning.
Foto: Frida Gregersen