Else Torp er manager i vokalgruppen Theatre of Voices og bestyrelsesmedlem i Dansk Scenekunst samt forperson for det musikpolitiske udvalg. Med næsten 30 års erfaring fra musiklivet – både nationalt og internationalt – bringer hun en stærk kunstnerisk profil og et omfattende netværk med sig. Med Theatre of Voices har Else optrådt med alt fra jazz- og rockbands til symfoniorkestre og multimedieproduktioner. Hun har medvirket på over 40 udgivelser og står bag en lang række værkbestillinger i samarbejde med prominente institutioner som Carnegie Hall og Barbican Centre. Else ønsker at styrke Dansk Scenekunsts politiske gennemslagskraft og arbejde for et bredere medlemsgrundlag gennem engageret og brobyggende kommunikation.
Tillidshverv:
- Dansk Kulturliv bestyrelse
- DEOO bestyrelsesleder og fungerende direktør
- Ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp
Valgt ind i bestyrelsen i: 2025