Næste år samles vi igen til Kulturlivets Topmøde – denne gang under overskriften: Den frie tanke – i fuld flor eller frit fald?
Et frit og åbent samfund kræver et stærkt kulturliv, der danner, forbinder og giver plads til den frie tanke. I en tid præget af polarisering, platformstænkning og en udvikling, der skubber eftertanken væk, har vi brug for kunstens og kulturens rum. Og i et år med valg til Folketinget er det vigtigere end nogensinde at stå stærkt sammen om netop dette.
På Kulturlivets Topmøde 2026 inviterer Dansk Kulturliv til samtale på tværs af kulturens aktører om, hvorvidt den frie tanke står i fuld flor, eller om den er i frit fald.
Hvordan styrker vi kulturlivets vilkår for at fremme det, som gør os i stand til at leve frit, tænke frit og være uenige uden at gå i stykker?
Du kan tilmelde dig og købe din billet her.
Tid: 3. marts 2026, kl. 9.30-17.00
Sted: Vejle Musikteater
Dansk Kulturliv er fælles interesseorganisation for kulturlivets organisationer og mere end 1100 danske kulturinstitutioner og -virksomheder. Dansk Kulturliv arbejder for at skabe de bedste rammer om danskernes møde med kultur og kunst.
Kulturlivets Topmøde arrangeres af Dansk Kulturliv i samarbejde med Vejle Musikteater, Vejle Kommune, applaus og Kulturens Analyseinstitut.