Dansk Scenekunsts årsmøde og generalforsamling 2025
29. september 2025

 

Se programmet for dagen her


Kom med til Dansk Scenekunsts årsmøde mandag d. 29. september 2025 på Nyborg Strand i Nyborg.

Her samles vi for at udforske og styrke scenekunstbranchens rolle i en verden præget af forandring. Med dagens tema Sammen ind i fremtiden vil vi dykke ned i, hvordan scenekunsten står stærkt i en usikker verden.

 

Vi stiller spørgsmålene: Hvilken rolle spiller scenekunsten i en verden som lukker sig og hvor demokrati, kunstnerisk frihed og økonomi er under massivt pres – og hvordan finder vi som branche fælles løsninger? Hvad kan branchen selv gøre og hvad kræver strukturelle ændringer?

 

Samtidig skal vi fejre, at vi nu samler scenekunstbranchens professionelle teatre, orkestre, ensembler, kompagnier og festivaler i én forening – Dansk Scenekunst – og det er en kæmpe glæde for os, at mødes til det første årsmøde i vores nye branche- og arbejdsgiverorganisation.

 

Stem via fuldmagt

Er du forhindret i at deltage, beder vi dig give et andet medlem fuldmagt til at stemme på dine vegne. 

Fuldmagten skal være udfyldt, underskrevet og sendt til post@danskscenekunst.dk senest fredag d. 26. september kl. 12.00, eller den kan afleveres ved registrering på Nyborg Strand kl.10.00-10.30 mandag d. 29. september 2025.
 

Hent fuldmagt her

 

Praktisk information

Hvornår: Mandag den 29. september 2025
Hvor: Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Tid: kl. 10.00-22.00 med mulighed for overnatning
Pris:

  • Deltagelse i dagsprogram (fra kl. 10-17.00): 749kr ex moms pr. deltager, som dækker formiddagssnack, frokost, eftermiddagskage, samt kaffe/the og vand ad lib. samt netværksbar.

  • Deltagelse i festmiddag (fra kl. 17.00-22.00): 449 ex moms pr. deltager, som dækker velkomstdrink, forret, hovedret og 2 glas vin/øl/vand, samt kaffe og the.

  • Det er fortsat gratis at deltage i selve Generalforsamlingen, kl.13.00-14.30 – tilmelding er nødvendig.
     

Tilmelding: senest fredag d. 12. september 2025 kl. 12.00 - via linket nederst på siden

Hvert medlem kan tilmelde op til 4 ledere/ledende medarbejdere. Tilmelding er bindende og afbud refunderes ikke.

 

 

Vigtige frister til generalforsamlingen

Indkaldelse, dagsorden for generalforsamlingen samt yderligere information om program m.v. følger senest d. 29. august 2025.

Deadline for forslag, man ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til post@danskscenekunst.dk og være sekretariatet i hænde senest mandag d. 15. september 2025. Vi opfordrer til at gå i dialog med sekretariatet i god tid, hvis man ønsker at stille et forslag.

Ønsker du at stille op som kandidat til bestyrelsen og vil præsenteres i generalforsamlingsmaterialet, skal du sende præsentation af dig selv senest mandag d. 15. september 2025 til post@danskscenekunst.dk – max 1500 tegn, samt foto.

 

Senest mandag d. 22. september 2025 udsendes endelig dagsorden og generalforsamlingsmateriale.

 

Ønsker du at overnatte på Nyborg Strand?

Dansk Scenekunst har forhåndsreserveret et antal enkeltværelser. Book dit værelse senest mandag d. 8. september 2025 ved at ringe til Nyborg Strand på tlf.nr.: 65 31 31 31. Oplys at du deltager i Dansk Scenekunsts årsmøde.

Pris: 1.098kr. inkl. morgenmad og adgang til Nyborg Strands Spa og Fitness-område.

Værelserne er til rådighed fra kl.14.00 på ankomsttagen til kl.10.30 på afrejsedagen.

 

 

Foto: Teater Nordkaft, Skærsommernat, Martin Høyer

Denne side bruger cookies til login/brugerstyring og i nogle tilfælde til videoafspiller.

For at video fra Youtube virker, skal du vælge alle cookies

Du kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers indstillinger

Accepter funktionelle cookies Accepter alle cookies