Børnekulturens Topmøde: Kultur – kaos – leg – fællesskaber
22. august 2025

Menneskets superkraft er evnen til at forestille sig andre virkeligheder end den, vi har nu. Den evne grundlægges i barnets leg og kan blomstre, hvis den kæres for.

Den frie legs vigtighed i kulturen har aldrig været større. I en verden i forandring og opbrud, er der brug for kreative voksne, som kan tage livtag med de forandringer, der hele tiden møder os. Disse voksne skabes ikke af målparadigmer og læringsoptimerende tiltag. De skabes gennem frisættelse og legens grundessens – fantasien. Vi har brug for børn som trives, udvikler sig, tager ansvar, finder på, har tillid til sig selv og hinanden, og som føler, at de har en værdifuld plads i verden og ikke mindst noget at give til den.

Vi tror på, at børns liv og trivsel højnes af aktivt engagement i legens og kunstens verden – og det stiller krav til os som voksne og til os som kulturorganisationer, kulturprofessionelle og kulturskabere.

Vi vil derfor igennem en afvekslende formiddag udforske, hvilke forhold vi egentlig giver legen, og hvordan vi gør os bedre, ved at gøre legen mere fri.

Kom og brug din stemme og deltag i samtalerne og legen!
 

Tid: fredag 22.08. Kl. 09.00 - 12.00
Sted
:
 Netværket, Ung Kult

Panel

  • Gunna Winterberg, chef Børneformidling Det Kongelige Teater (Moderator)
  • Helle Bak Andreasen, formand Kultur, fritids og landdristriksudvalgene Jammerbugt Kommune (V)
  • Johan Brødsgaard, 1. viceborgmester Silkeborg Kommune & Forperson for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, (B)
  • Jonas Kryger Hansen, strategisk redaktør DR Kultur, Børn og Unge
  • Rane Willerslev, direktør Nationalmuseet & antropolog
     

PROGRAM FOR BØRNEKULTURENS TOPMØDE 2025:

  • Åbning og velkomst
  • Legen som urkraft – Rane Willerslev, Direktør Nationalmuseet
  • Små stemmer, store værdier - derfor skal vi passe godt på børnekulturen! – Jonas Kryger Hansen, Strategisk redaktør for børn og unge - DR Kultur, Børn og Unge
  • Børnekultur er et kommunalt ansvar! Hvor nemt er det at lave gode vilkår for børnekultur kommunalt? med Johan Brødsgaard, 1. viceborgmester, og udvalgsformand for Kultur, Fritid, Outdoor og Idræt Silkeborg kommune (B) og Helle Bak Andreasen, Formand for Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget Jammerbugt kommune (V)
  • Fælles afrunding – børnekulturlandskabets egne eksperter vil dagen igennem opsamle læringer og ud fra disse afrunde dagens program.
  • Programmet på scenen afbrydes løbende af markedsstemning, hvor en række boder byder på alt fra diskussioner, til kreativ leg og fantastiske fortællinger – og ikke mindst muligheden for at tale med andre for hvem børnekultur og legens vilkår er vigtige.


Arrangør

Børns Møde Med Kunsten (BMMK), Danmarks Tekniske Museum, Dansk Kulturliv, Designskolen Kolding, Det Kongelige Teater, Kulturmødet Mors, Nationalmuseet

Denne side bruger cookies til login/brugerstyring og i nogle tilfælde til videoafspiller.

For at video fra Youtube virker, skal du vælge alle cookies

Du kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers indstillinger

Accepter funktionelle cookies Accepter alle cookies