Hvilken rolle spiller indkøb i teatrenes bæredygtighedsarbejde? Og hvordan kan man arbejde proaktivt med sine leverandører for at nå sine bæredygtighedsmål?
Indkøb og samarbejde med leverandører i sin værdikæde kan være et vigtigt strategisk værktøj til at mindske ens materialeforbrug og klimaaftryk. Derudover kan det være en måde for teatre at igangsætte en bæredygtig omstilling bredere i branchen.
Ved aktivt at forholde sig til hvem man samarbejder med, og hvem man køber ydelser og produkter af, kan man være med til at sikre, at bæredygtighed bliver en prioritet. Samtidig kan en åben og ærlig dialog med leverandører være et redskab til at forbedre samarbejde og sætte forskellige fagligheder i spil for at løse komplekse bæredygtighedsdilemmaer.
I dette kursus vil vi dele gode eksempler på tiltag, som kan understøtte bæredygtigt indkøb af materialer og komponenter i scenekunstproduktioner. Kurset afsluttes af en workshop, hvor kursets deltagere kan dele erfaringer og arbejde videre med deres egne indkøbsprocedurer i bæredygtighedens navn.
Konkret vil kurset indeholde:
- Introduktion til cirkulære værdikæder
- Introduktion til principper for cirkulære og bæredygtige indkøbsprocesser
- Introduktion til konkrete administrative værktøjer, som kan understøtte bæredygtighedstiltag i indkøb og i indgåelse af samarbejdsaftaler, herunder indkøbspolitik, grønne riders, udbud og kontraktindgåelse
- Erfaringsudveksling mellem kursets deltagere
- Dagen afsluttes med et workshopformat, hvor deltagerne kan indarbejde dagens erfaringer i deres egne praksisser og procedurer
Tid: 15. januar 2025, kl. 11.00 -15.00
Sted: TBD
Målgruppe: De, som har indflydelse på indkøb af byggematerialer, scenografi og kostumer samt de som forhandler aftaler med eksterne designere, scenografer, håndværkere og lignende.
Tilmelding:
Tilmeld dig her
Kurset udbydes som en del af Theatre Green Book Acceleratorprogrammet, et samarbejde mellem Dansk Scenekunst og Bæredygtigt Kulturliv NU, finansieret af Augustinus Fonden.
Foto: Vendsyssel Teater, FADEREN, Tao Lytzen