Evaluering, implementering og forankring af bæredygtige produktionsprocesser
Hvordan kan vi skabe teaterproduktioner, der både er kunstnerisk ambitiøse og tager højde for bæredygtighed? Og hvordan kan vi fokusere på at skabe trygge, konstruktive evaluerings- og implementeringsprocesser, der sikrer at viden og læring forankres i organisationen?
Med afsæt i Theatre Green Book Accelerator- programmet zoomer dette kursus ind på nogle centrale fokusområder, som ofte bliver nedprioriteret i en produktion eller et kunstnerisk projekt, nemlig evaluering (herunder feedback), implementering og forankring.
Hvordan skaber vi en kultur, hvor evaluering og feedback prioriteres og hvor kreative, tekniske og organisatoriske erfaringer omsættes til konkrete forbedringer, der sikrer at viden og erfaringer forankres i ens virke og i ens organisation?
Indhold fra HAUT og Det Kongelige teater
Vi har inviteret HAUT’s kunstneriske leder, Alex Blum, som vil dele erfaringer fra hendes kunstneriske processer. Med afsæt i den nyudgivne bog A Queer Feedback Handbook vil vi blive guidet igennem somatiske øvelser, som skærper vores opmærksomhed omkring egne og andres behov, når vi skal give eller modtage feedback – som var det en kærlig berøring.
Dertil får vi et særligt indblik i Det Kongelige Teaters produktionsmodel præsenteret af producent Mikkel Rubæk. En produktionsmodel, som har til formål at skabe større fleksibilitet i forhold til at arbejde med bæredygtighed, samt at styrke samarbejdet internt og eksternt for at understøtte en bæredygtig udvikling på tværs af teatrets produktioner.
Praktisk
Hvornår: 5. marts 2026, 11.00 -15.00
Hvor: Udviklingsplatformen for Scenekunst, Baldersgade 6, 2200 København N
Målgruppe: producenter og produktionsledere
Frokost: Der serveres vegetarisk frokost, samt kaffe, te, frugt og vand
Tilmelding: Kurset er gratis, men kræver tilmelding senest den 20. februar
Tilmeld dig her
Tak til Udviklingsplatformen for Scenekunst for at lægge hus til.
Kurset præsenteres i samarbejde med Bæredygtigt Kulturliv NU ifm. Theatre Green Book Acceleratorprogrammet finansieret af Augustinusfonden.
Foto: Lion Musicals, Jersey Boys, Morten Rygaard